Gensplejsning er en teknik, hvor der bliver overført gener fra en organisme til en anden. Det kan både være mellem dyr, mellem planter, eller endda mellem de to. Det er den samme proces, der også foregår ved traditionel forædling (på naturlig vis), hvor forskellige sorter krydses ved parring eller befrugtning. Ved gensplejsning er det muligt at få processen til at forløbe hurtigere og mere kontrolleret end ved traditionel forædling. Med gensplejsningsteknikken er det i dag desuden muligt at udveksle gener mellem arter, der normalt ikke kan udveksle gener ved krydsning. Det kan for eksempel være gener fra et dyr til en plante eller omvendt. Ved gensplejsning ændres der på en organismes arvemasse ved, at der indsættes nye gener, det vil sige DNA-stykker, i organismens kromosomer. Celler med det indsatte gen har derefter mulighed for at producere et protein, der for cellen er nyt, som får den til at fungere på en ny måde. Ved gensplejsning anvendes en vært, en donor og en vektor. Værten er den organisme, det nye genmateriale indføres i, donoren er den organisme, det hentes fra, og vektoren er den bærer, som kan bringe arvematerialet fra donoren til værten på en effektiv måde.

 

Gensplejsning har både mange fordle og ulemper. Læs om dem her.