Proteinsyntesen

Proteinsyntesen er dannelsen af proteiner. Proteiner opbygges af aminosyrer. Aminosyrerne bliver bestemt ud fra tre nukleotider i cellens DNA, der alt efter sammensætning og rækkefølge koder for en bestemt aminosyrer. Disse samlinger af nukleotider kaldes for codons. Da RNA består af fire slags nukleotider, findes der i alt 4×4×4=64 mulige kombinationer eller codons. Disse codons bliver kopieret af en mRNA-streng, der derefter bevæger sig ud af cellekernen og ud i den omgivende cellevæske, hvor den ved hjælp af ribosomer og tRNA styrer dannelsen af proteinet.

I proteinsyntesen bygges et gens protein altså op, én aminosyre ad gangen ud fra de tilsvarende codons på mRNA-strengen.

Proteiner findes i mange størrelser, og på et tidspunkt skal translationen ophøre. Det ordnes ved brug af et såkaldt stopcodon, der ikke koder for nogen aminosyre. Når ribosomet møder disse codons, slippes proteinet fri, og translationen er slut.
Translationen er den næste del af proteinsyntesen. Her oversættes mRNA’ets codons til deres tilhørende aminosyrer, som bliver bygget ind i aminosyrekæden. Aminosyrekæden udgør til sidst det endelige protein.

Derefter kan proteintet videre omdannes af enzymer.